Hvorfor børn elsker 67: Psykologien bag et meningsløst ord
Gruppesignalering, indforståede jokes, voksenforvirring og glæden ved larm. De rigtige grunde til, at et tal uden betydning erobrede en hel generation.
· 2 min. læsning · af 67-teamet
Six seven! Læs det ikke bare: Spil 67 Deltag i chatten
De voksne bliver ved med at stille det forkerte spørgsmål. "Hvad betyder det?" har intet svar. "Hvorfor elsker de det?" har flere.
Det markerer gruppen
Hver generation opfinder en måde at kende de indviede fra de udenforstående. Slang har altid gjort det, men slang kan læres. Et ord uden betydning kan ikke læres, kun leves: enten fornemmer du, hvornår man siger 67, eller også gør du ikke. Det er den perfekte adgangskode, fordi der ikke er noget indhold at lække.
Voksenforvirring er belønningen
Når en lærer spørger, hvad 67 betyder, er det ærlige svar "ingenting", og at se en voksen nægte at acceptere det svar er det sjoveste i lokalet. Memet kører på denne løkke. Hver eneste forklaringsartikel, hvert eneste skolebrev, hvert eneste nyhedsindslag fodrer det. (Ja, også denne her. Det ved vi godt.)
Det er fysisk
De fleste memer lever på en skærm. 67 lever i kroppen: to hænder, et råb, en takt. Det virker i en hal, på en gang, i en bil. Det kan udføres lydløst på tværs af et rum. Det gør det til et spil lige så meget som et udtryk, og børn er bedre til spil end voksne.
Det er billigt
Håndbevægelsen tager ét sekund og koster ingenting. Den har ingen forkert kontekst, bortset fra formelle sammenhænge, og at bryde formaliteten er en del af tiltrækningen. Et meme, der er nemt at udføre, vinder altid over et, der kræver en telefon.
Det er sikkert oprør
At råbe et tal er ikke bandeord, ikke ondskabsfuldt, ikke farligt. Det irriterer de voksne uden at skade nogen. For en tolvårig er det det perfekte sted at være: maksimal forstyrrelse, nul konsekvenser.
Og det er bare sjovt
Legeforskere har et udtryk, "delt glæde", for fornøjelsen ved at gøre noget meningsløst sammen. Et helt klasseværelse, der laver håndbevægelsen klokken 6:07, er delt glæde i sin reneste form. Der opnås ingenting, og alle har det bedre bagefter.
Hvad det fortæller os
At en generation opvokset med algoritmer valgte, som sit kendetegnende ord, det ene, en algoritme ikke kan forstå. Der er måske en lektie i det. Vi vil i stedet blive ved med at lave et spil om det.
